Vi forsøger at skabe tryghed for vores beboere

Vi forsøger at skabe tryghed for vores beboere

Der har i de seneste dage været en del indlæg på vores Facebookside omkring ophævelsen af en lejeaftale grundet salg af euforisende stoffer. Derfor vil vi gerne kommentere på begivenhederne og give et indblik i situationen set fra boligorganisationens side.

•    Vi forholder os som boligorganisation ikke til, om folk benytter euforiserende stoffer – det er en rent privat sag.

Til gengæld skal vi forholde os til:
•    Om der foregår ting, som er ulovlige eller ikke overholder gældende regler for at bo i alment byggeri. Vi har rent faktisk pligt til at agere, hvis det er tilfældet.
•    At sikre tryghed og et sikkert miljø at færdes i for vores beboere. I dette tilfælde var der opstået utryghed på grund af handlen med euforiserende stoffer. 

Vi har derfor som boligorganisation forholdt os til sagen og sammen med en advokat vurderet, at vi har en pligt til at reagere og dermed til at ophæve lejemålet. Vi påtager os dermed forpligtelsen til at udvise hensyn til vores øvrige beboeres tryghed og sikkerhed samt at sikre, at overtrædelser af gældende regler sanktioneres med hjemmel i gældende lovgivning – intet andet.


Med venlig hilsen
Alabu Bolig

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Alabu Boligs cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies