Fokus på de almene boliger

Af Formand Laila Thomsen

Som formand for Alabu Bolig har jeg med stor interesse fulgt debatten om almene boliger.

Jeg vil gerne give et nuanceret billede af, hvilken vigtig rolle en almen boligorganisation har i samfundet. Hvorfor bo i en almen boligorganisation?

Igennem livet har vi forskellige behov for en bolig. Som ung kan det være en ungdomsbolig. Så bliver man to - måske behovet opstår for en lidt større lejlighed. Så kommer det første barn, og det giver igen behov for en lidt større bolig. Og måske familien bliver yderligere forøget. På et tidspunkt i livet får man igen behov for en mindre bolig, fordi man bliver alene.

I løbet af årene er der mange borgere, der køber egen bolig, og her når man også til et tidspunkt, hvor man tager et valg om anden bolig pga. alder. Måske haven og boligen kræver for meget arbejde, og så vælger mange at flytte i en almen bolig, hvor der kun er vedligeholdelse af boligen indvendigt. 

Jeg oplever, at vores medarbejdere og bestyrelser i afdelingerne i den grad tager socialt ansvar. Vi er kendetegnede ved, at vi er rummelige og arbejder for, at vores lejere har et godt sted at bo. Sommetider giver det også udfordringer, og vi prøver på at løse dem på bedste måde. 

Vi har afdelinger, hvor man har besluttet at have ansat personale til at arbejde for, at vores lejere kan få løst problemer, eksempelvis beboerrådgiver, der er uddannet som socialrådgiver. Det betaler vores lejere som en del af huslejen. 

I forhold til ejerboliger og private boliger er der stor forskel, og jeg er så stolt over det arbejde, der bliver udført i vores afdelinger - både af vores ansatte og også af de frivillige bestyrelser i afdelingerne.

Men det betyder ikke, at ejerboliger og almene boliger ikke kan placeres sammen. Vi har gode oplevelser i nogle af de områder, hvor vi har boliger sammen med ejerboliger. 

Jeg håber, at mit læserbrev kan give et billede af vores hverdag og give et billede af de almene boligorganisationers store betydning i det danske samfund. 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Alabu Boligs cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies