Første spadestik på Østerbro 39

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og formand i Alabu Bolig, Laila Thomsen, tog idag første spadestik på ungdomsboligbyggeriet på Østerbro 39.

Byggeriet er anden etape af Vanggårdens byggeri på grunden, skal stå færdigt til januar 2017 og omfatter 89 ungdomsboliger samt to ejerboliger.

Thomas Kastrup-Larsen måtte råbe højt for at overdøve de store gravemaskiner, der er i fuld gang med at jævne byggegrunden og forberede byggeriet.

Borgmesteren talte om sin egen ungdom på Østerbro nr. 45:

- Dengang i midthalvfemserne var det et hårdt kvarter. Men det er et helt andet kvarter i dag med mange attraktive tilbud. Der er et stadigt stigende behov for ungdomsboliger i Aalborg, da uddannelsesinstitutionerne hvert år optager flere og flere studerende, og Aalborg får flere og flere indbyggere. Det er vigtigt at understøtte den positive udvikling ved bl.a. at sikre, at Aalborg fortsat tiltrækker nye studerende, sagde borgmesteren blandt andet.

Med et glimt i øje kunne formand Laila Thomsen trumfe Thomas Kastrup-Larsens fortid på Østerbro, hvor hun selv boede i 70’erne:

- Dengang blomstrede kvarteret og var et rigtigt ”smørhul”. Og det er det heldigvis blevet igen i dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Aalborg Kommune for gennem en dedikeret indsats at bringe Østerbro-kvarteret tilbage til at være et rigtig dejligt sted at bo. Med bl.a. Østre Havn, Karolinelund, Nordkraft, Østre Anlæg og midtbyen i gåafstand er det virkelig attraktive ungdomsboliger, der bliver bygget her på grunden, sagde Laila Thomsen og udtrykte også sin glæde over, at Alabu Bolig igen får mulighed for at samarbejde med totalentreprenør Arne Andersen fra Vrå, da det sidst var et særdeles godt samarbejde.

Efter talerne og første spadestik foretaget af borgmesteren og Laila Thomsen blev der skålet i kaffe, og Thomas Kastrup-Larsen fik mulighed for at prøve kræfter med en af de store gravemaskiner.

Alabu Bolig forventer at kunne holde rejsegilde på Østerbro 39 i løbet af sommeren 2016.

 
 
   
   

 

   

 

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Alabu Boligs cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies