kr. 10.000,- til Råt & Godt – et værksted i udvikling.

Lige før jul overrakte vi kr. 10.000,- til Råt og Godt - et værksted i udvikling.

Råt & Godt er et kreativt værksted, der motiverer, styrker og ruster udsatte unge socialt og fagligt til job og/eller uddannelse kva håndarbejde i værkstedet.

Projektet er for unge med særlige udfordringer, der ikke trives i det almene skolesystem eller ikke føler sig rustet til en ungdomsuddannelse eller job.

Formålet er at styrke de unges sociale og faglige kompetencer, så de får interesse for og bliver klar til en uddannelse eller job indenfor håndværkerfaget.

Alabu Bolig påtager sig et socialt ansvar og derfor har vi valgt at støtte dette gode projekt.

Råt & Godt har en butik, hvor de sælger det, som de producerer - det er også muligt at komme med specielle ønsker og opgaver. Kig ind i butikken på Hjulmagervej 58, Aalborg, den er et besøg værd.