Praktik

Alabu Bolig vil gerne være en social ansvarlig arbejdsplads, og derfor prøver vi hele tiden på at skabe jobs til dygtige mennesker, der af personlige årsager har behov for en mere fleksibel adgang til arbejdsmarkedet.
Sammen gør vi alt for at skabe rammerne for en ny start.

 

Praktikpladser til flygtninge

Alabu Bolig vil gerne bidrage til integrationen af de mange flygtninge, som kommer til Aalborg i øjeblikket. Derfor tager vi flygtninge i praktik via et godt samarbejde med Aalborg Kommune, Aalborg Jobcenter og Erhverv Norddanmark. På den måde er vi medvirkende til at give flygtningene en god start på deres arbejdsliv i Danmark. 
Hassan Mohamad, 37 år og fra Syrien, har i 2016 været i praktik som ejendomsfunktionær på Østre Allé, hvor han har været 2 dage om ugen. De øvrige tre hverdage har han gået på sprogskole for at lære dansk. Hassan har boet i Danmark i tre år og har et håb om, at han med praktikken er kommet et skridt nærmere til et fast job og dermed også at kunne forsørge sin familie bestående af kone og tre børn, som kom hertil for et halvt år siden.    
Hassan og kollegerne har haft stort og gensidigt udbytte af praktikken, og også beboerne har taget godt imod Hassan. Faktisk har det været så stor en succes, at vi gerne vil trække ham ind som afløser, når praktikperioden er afsluttet. 
Vi har også haft Samer Omar Mohamed fra Eritrea i praktik som ejendomsfunktionær med stor succes.  
Praktikken er en oplagt mulighed for flygtningene til at træne deres arbejdsmarkedskompetencer, lære det danske sprog og opleve hverdagen på en alsidig arbejdsplads med kontakt til mange forskellige beboere og kulturer. 

På billede herunder er det Hassan Mohamad.